Venterum med fokus på genanvendelse.
Til Sikuki Nuuk Harbour A/S og Kommuneqarfik Sermersooq i Grønland har DC-Supply A/S – Danish Container Supply leveret en specialbygget container til et venterum. Løsningen er skabt med højt fokus på grøn energi og genanvendelse af materialer.
Containerventerummet er bygget på DC-Supply’s eget værksted i Nørresundby, og er efter re-certificering (CSC-godkendelse) fragtet til Grønland, hvor det er opstillet af lokal arbejdskraft.
Skibscontainer genbrugt til venterum
Det nye venterum til havnen i Nuuk, Grønland er bygget med udgangspunkt i en genbrugt skibscontainer, der tidligere har været anvendt til at fragte varer fra Kina til Europa. Containeren har fået udskiftet hele den ene langside med et glasparti, hvorfra ventende passagerer kan nyde den flotte udsigt over havnen.
Også inventaret i venterummet er fremstillet af genbrugte byggematerialer. Ud af dette er der kommet flotte og anvendelige tralle bænke, der både giver gode siddeflader og med forhøjede opdelinger også tilbyder mulighed for anvendelse til hylder eller som borde. Det rustikke look i venterummet suppleres af krydsfinér beklædningen på væggene, der spiller godt sammen med den skridsikre alu dørkplade på gulvet.
Udvendig er containeren beklædt med varmebehandlet skandinavisk fyrretræ. Ved at varmebehandle træet får det egenskaber som hårdttræ fra Sydamerika eller Asien, hvilket betyder at efterbehandling er unødvendig, ligesom der heller ikke skal bruges hverken maling eller olie til vedligehold.
Grøn energi med solceller
Venterummet er forsynet med el-pakke, der drives af solceller. Solcellerne er monteret på taget af containeren, og sørger for grøn strøm til LED-paneler i loftet, let opvarmning såvel som stikkontakter og USB inde i venterummet. Her kan man oplade sin telefon, tablet, computer osv. mens man opholder sig i venterummet.
Løsningen med solceller gør det specialbyggede container venterum delvist selvforsynende med strøm. Hos DC-Supply A/S har vi høj ekspertise inden for design og produktion af mobile container løsninger, der kan opstilles og driftes hvor som helst i verden, også som selvforsynende enheder drevet af miljøvenlig, grøn energi fra f.eks. sol eller vind.
Har du brug for lager-, opholds-, produktionsfaciliteter eller noget helt fjerde, der drives uafhængig af eksisterende forsyning (og gerne via grøn energi), så kontakt vores erfarne salgsteam. Du vil helt sikkert blive overrasket over, hvad der er muligt med en specialbygget containerløsning fra os!
Slut med at vente ude: Brugt container bliver til venterum ved Tidevandstrappen
24. marts 2022
Mange indbyggere i Nuuk har sat deres ben på Tidevandstrappen for at vente på en båd. Det kan have været en kold eller regnfuld fornøjelse, men det bliver det ikke længere. Sikuki Nuuk Harbour og Kommuneqarfik Sermersooq har nemlig i fællesskab sørget for, at en ombygget container giver ly, varme – og strøm, mens man venter.
Andre containere til Grønland fra DC-Supply A/S:
Mandskabsfaciliteter til Tasiusaq: Modulopbygget løsning
Mandskabsfaciliteter baseret på modulopbygget struktur – Innovativ løsning til Tasiusaq i Grønland.
Beboelsescontainer med gas forbrændingstoilet
Beboelsescontainer til 2 personer: Til kunde i Grønland leverer DC-Supply A/S beboelsescontainere med gas forbrændingstoilet. Indeholder fælles soverum, køkken og bad.
Beboelsesmoduler til 6 personer – Ilulissat, Grønland
DC-Supply A/S har leveret specialbyggede beboelsesmoduler til Avannaata Kommune i Grønland. Komplet løsning, klar til opstilling i Ilulissat.
Special container løsning til souvenirbutik i Grønland
Til Albatros Travels nye souvenirbutik i Ilulissat i Grønland har DC-Supply A/S leveret en specialbygget container løsning baseret på fire stk. 20 fods containere.
Vil du vide mere?
Vores erfarne personale står til enhver tid klar til at vejlede og rådgive dig - kontakt os gerne allerede i dag, hvis du vil vide mere.