Bytteboxen – mobil containerløsning til storskrald i storbyen.
Ny, mobil containerbaseret løsning fra DC-Supply A/S – Danish Container Supply skal medvirke til at løse to udfordringer i Aarhus midtby: Storskrald afleveres på en station i stedet for at blive smidt på gaden og AffaldVarme Aarhus sparer en masse afhentninger af storskrald rundt omkring i kommunen.
Specialbygget containerløsning til mobil storskraldsstation
Den specialbyggede mobile container løsning fra DC-Supply A/S – Danish Container Supply består af to enheder: En åben affaldscontainer, der kan tømmes med den grab, som sidder på lastbilerne. Heri kan borgerne sætte større møbler samt decideret ødelagte ting, som bare skal bortskaffes.
Hertil kommer selve “Bytteboxen” – den lille “butik”, hvor mindre emner, man mener andre kan få glæde af, kan sættes på hylder og i rum. I den mindre container er de oprindelige døre fjernet, og der er indvendigt opbygget skillerum og monteret hylder. På taget er der lagt sedum planter, og containeren er desuden udstyret med fastmonterede, laserskårne skilte. For at beskytte indholdet lidt mod regn og rusk, er løsningen forsynet med et mindre udhæng.
Forsøg med containere tester ny storskraldsordning
I Aarhus midtby har mange borgere ikke egen bil og anhænger, og selvom man har mulighed for at bestille gratis afhentning af storskrald ved sin bopæl, kender mange ikke til den ordning. Det resulterer i bunker med storskrald, der roder i bybilledet, og hos AffaldVarme Aarhus har man derfor ønsket at se på, om en fast storskraldsstation vil kunne afhjælpe det problem. Samtidig giver forsøget med “Bytteboxen” også mulighed for at se på, hvor stor lysten er til at bytte småinventar med andre, fremfor at lade det ende som affald.
I forsøgsperioden vil man tillige se på, hvor meget storskrald, der står på gaden i området, hvor “Bytteboxen” er opstillet, og om antallet af afhentningsbestillinger bliver påvirket.
Fleksible løsninger med mobile containere
For AffaldVarme Aarhus har det givet god mening at anvende en mobil container løsning til forsøgsprojektet. Den skræddersyede løsning sikrer en omkostningseffektiv model, der er nem at flytte rundt i en forsøgsperiode, således det er nemmere at afdække hvor i bymidten en opstilling af en evt. mere permanent storskraldsstation er mest hensigtsmæssig.
Fleksibiliteten med en mobil container er høj og giver mulighed for at afprøve et koncept, inden man beslutter sig for, om en given løsning er fremtidssikker og bør sættes i drift. Hos DC-Supply A/S møder du et hold af erfarne eksperter inden for design og produktion af mobile containerløsninger til stort set alle formål – så kontakt os gerne for en snak omkring mulighederne i forhold til netop din specifikke udfordring.
Din kontakt person:
Andre event containere fra DC-Supply A/S:
20 fods container salgsbod til udlejning
Lej en salgsbod hos DC-Supply A/S! Vi udlejer 20 fods container salgsbod med elektriske luger og markise. Betjenes let af én person.
Showroom container til udlejning
Lej en showroom container hos DC-Supply A/S! Vi tilbyder denne flotte showroom container med LED lys til udlejning. Ring for info +45 70231380.
Smart 10 fods container bar til leje
Smart lille container bar til leje – lej 10 fods container bar med LED lys hos DC-Supply A/S.
40 fods showroom container til Wexøe
DC-Supply A/S har leveret en special bygget 40 fods showroom container til Wexøe, som bl.a. skal bruge løsningen i forbindelse med messer og udstillinger hvor besøgende kan få inspiration til de nyeste installationsløsninger.
Vil du vide mere?
Vores erfarne personale står til enhver tid klar til at vejlede og rådgive dig - kontakt os gerne allerede i dag, hvis du vil vide mere.